Sommerferien er forbi for de fleste af os, og i dag siger vi velkommen til Kim Jespersen. Kim kommer til at beskæftige sig med AX2012/FO indenfor produktion og Supply Chain Management.
Kim har erfaring fra en række danske produktionsvirksomheder som bl.a. Supply Chain Manager og AX konsulent, ligesom Kim også har erfaring fra konsulentbranchen.
Oprindelig er Kim uddannet produktionsingeniør, som er suppleret med en række relevante overbygninger.
På spørgsmålet om, hvorfor Kim har ønsket at blive en del af Cloud Agility, så synes han godt om vores værdier, hvor vi sætter kunden i centrum.
Privat bor Kim i Hedensted og er gift med Charlotte. Sammen har de 3 drenge. Kim er fodboldinteresseret og har bl.a. fungeret som træner og frivillig.
Kim bliver tilknyttet vores lokation i Vejle, men vil også være at finde på vores øvrige lokationer, og vil have tæt kontakt til vores kunder.