Vi byder endnu et nyt “familiemedlem” velkommen hos Cloud Agility

I dag har vi fornøjelsen at byde velkommen til Aksel V. Bendtsen, som starter hos os som senior konsulent.

Aksel kommer fra en lignende stilling, hvor han i flere år har taget sig af en lang række kunder på Dynamics AX og 365 Finance indenfor bl.a. produktion og logistik.

Aksel har en baggrund som civilingeniør suppleret med en HD, og har efterfølgende arbejdet hos en række danske produktionsvirksomheder. Sideløbende har Aksel undervist på handelsskole. I de sidste mange år har Aksel arbejdet som systemkonsulent, programmør og produktionsingeniør. Aksel er ERP-specialist og foruden Dynamics AX og 365 Finance har Aksel erfaringer med Infor, SAP, XAL, m.fl.

På spørgsmålet hvorfor Aksel har valgt at blive en del af Cloud Agility svarer Aksel: “Hos Cloud Agility er der masser af spændende opgaver, og så var dialogen meget tillidsskabende.”

Privat er Aksel gift med Marianne og har 2 sønner, en svigerdatter og et barnebarn. Foruden at passe hus og have løber Aksel årligt et halvmaraton, og er en ivrig kapgænger. Aksel har været Danmarksmester flere gange.

Aksel bliver tilknyttet lokationen i Vejle, og skal indgå i teams med vores kundeansvarlige for at servicere og videreudvikle samarbejdet hos vores eksisterende kunder.

Aksel Viktor Bendtsen bydes velkommen til Cloud Agility af Jørgen Peter Rasmussen

Vi glæder os til samarbejdet med Aksel, så tag godt imod ham.