Det er med stor fornøjelse, at vi nu kan fortælle jer, at René Teut Kaibinger har valgt at fortsætte sin karriere hos Cloud Agility. René er ansat som Power BI Solution Architect.
Om sig selv siger René: ”Jeg er 29 år, bosat i Odense med min kone – Maja – og vores 3 måneder gamle søn, Bertram.
Jeg er uddannet Cand.merc.aud. fra Syddansk Universitet (SDU), og kommer fra en stilling som Project Controller hos Haarslev Industries på Nordfyn. Der har jeg arbejdet i lidt over 5 år. Først som Student Assistant og dernæst som Finance Trainee.
I min fritid nyder jeg at bruge min tid sammen med venner og familie. Derudover elsker jeg alt slags sport – fodbold, padel tennis, cykling, sejlads mm.”
Og hvorfor René valgte Cloud Agility fortæller han videre om her: ”Cloud Agility giver mig nye udfordringer, som jeg trængte til efter år 5,5 år hos min tidligere arbejdsgiver. Jeg ønskede at komme over på den “anden side af skrivebordet”, hvor jeg har mulighed for at hjælpe kunderne og have en alsidig hverdag, hvor man skiftevis er på kontoret og hos kunderne. Derudover er Cloud Agility en relativt ny virksomhed, hvor man selv har indflydelse på at præge hverdagen. Så derfor ser jeg utrolig meget frem til at møde alle mine nye kolleger og tage fat på de mange spændende opgaver.”
Hos Cloud Agility glæder os til samarbejdet med René, og vi håber alle vil tage godt imod ham.