Velkommen til Cloud Agility nyhedsbrev

Det er med en vis stolthed, at vi kan præsentere det første nyhedsbrev fra Cloud Agility. Vi startede op 1. juni, og siden er det gået stærkt. Den 1. oktober er vi således allerede 21 yderst kompetente medarbejdere – og flere kommer snart til.

Det er en drøm der er gået i opfyldelse. Vi har længe gået med visionen om at skabe et konsulenthus med fokus på kunder og medarbejdere. Vi ønsker at have en størrelse så vi dækker alle kompetencer og samtidig have en agil tilgang. Den agile tilgang til vores forretning, betyder også at vi møder vores kunder med en forståelse og åben tilgang til deres problematikker og udfordringer. Vi har en forretningsmodel, hvor vi kan tilpasse os efter vores kunders behov. Vores værdier bygger på at inkludere kunder og medarbejdere i alle skridt i processen, således at udviklingspotentialet kan nå nye højder.

Vi er de nye i branchen for ERP-løsninger med et særligt fokus på Microsoft Dynamics 365 Finance and Operations, og Ecosystem omkring Dynamics applikationerne. Vores dygtige konsulenter kommer med erfaringer fra mangeartede projekter, med et fælles mål om at optimere forretningsgange hos vores kunder. For at jeres virksomhed kan opnå det optimale, værner vi om værdierne; at anerkende, involvere og udvikle vores kunder og eget potentiale.

Mange af vores konsulenter har over 20 års erfaring med at hjælpe virksomheder med at udnytte de mange muligheder, der er findes i ERP-systemerne Microsoft Dynamics AX og Dynamics 365 for Finance & Operation, derfor er de også de bedste til opgaven, når din virksomhed enten ønsker at optimere Jeres nuværende ERP-system, eller I går med tanker om at udskifte det gamle system til Dynamics 365. Vi er klar til at give Jer sparring , råd og assistance til at udvikle Jeres digitale forretningsstrategi og udnytte Jeres virksomheds digitale forretningspotentiale fuldt ud.

Vi tror at det er det rigtige tidspunkt. Aldrig før har behovet for professionel sparring været større. Vi lever i en evig foranderlig verden, hvor digitalisering er centralt for virksomhedernes forretninger. Behovet for at være online og tilgængelig er afgørende. Coronakrisen har ikke gjort disse behov mindre.

Derfor er kompetenceudvikling og medarbejdertrivsel afgørende for os. Vi gør meget ud af at spotte egenskaberne og talentet i vores medarbejdere, så også de udvikler sig i den optimale retning, så vi sammen kan udvikle vores faglighed, passion og dedikation. Den dygtige og tilfredse medarbejder tror vi giver det bedste udbytte for vores kunder. Vi har derfor organiseret os så hele området omkring kompetenceudvikling er i centrum.

Med disse ord byder vi dig velkommen til vores nyhedsbrev, og vi glæder os til at gøre en forskel i jeres forretning.

Torben, Jørgen & Martin

Partnere